Danmark

Historien bag Tendoryu Aikido i Danmark

Tendoryu Aikido i Danmark etablerede sig i starten af dette årtusinde. Men der har været Tendoryu Aikido aktiviteter tilbage til sidst i 1970'erne. Dengang var Aikido stort set ukendt i Danmark, men en lille gruppe med blandet andet Stig Weimar og Tim Jensen fik kontakt til Peter Haase i Tyskland og gennem denne kontakt blev der afholdt en lang række Tendoryu Aikido træninger i Danmark. Der var også allerede dengang dansk deltagelse på Shimizu Senseis træninglejre i Tyskland. I 1982 deltog Tim Jensen for første gang på Herzogenhorn.

I slutningen af 1990'erne etablerede Stig Weimar en lille gruppe i Fredericia, der trænede Tendoryu Aikido. Denne gruppe afholdt en række små træningssamlinger i Danmark og havde kontakt til Peter Haase's dojo i Lüneburg.

I 2000 etablerede Tim Jensen dojo'en Herlev Aikido ved København. De efterfølgende år udvidede Tendoryu Aikido i Danmark med yderligere to Dojo’er. I 2003 kom Varde Aikido (Flemming Eriksen) til og i 2010 så Vejle Aikido (Steffen Mortensen) dagens lys.

I løbet af de sidste 10 år har Tendoryu Aikido i Danmark udviklet sig positivt med hårdt arbejde og intensiv træning i de nu fire dojo'er, der eksisterer i Danmark. Mange i Tendoryu Aikido familien har støttet os i vores arbejde. I sær Eckhardt Hemkemeier fra Seishinkan i Hamburg været til os stor hjælp.

Som et resultat af dette arbejde, besøgte Shimizu Sensei Herlev Aikido i 2009. Det var en stor oplevelse for os alle at opleve Shimizu Sensei i Danmark. Og det har betydet rigtigt meget for det videre arbejde i forhold til at styrke og udbygge Tendoryu Aikido i Danmark.